Kurser
Tilmelding
Kurser hos jer
Underviserne
Nyhedsbrev

 

Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder

Er du nyansat sagsbehandler/hjælpemiddelterapeut?, eller trænger til at få genopfrisket din viden?, så er dette kursus relevant for dig.

På kurset gennemgår vi det juridiske grundlag for bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Servicelovens § 112 og 113, samt sagsbehandling fra ”A-Z” med inddragelse af konkrete cases.  

Vi vil komme ind på:

·         Afgrænsning af personkreds (varighedskriteriet).

Hvor indgribende skal den nedsatte funktionsevne være for, at man er i personkreds?

·         Afgrænsning af væsentlighedskriteriet.

Hvilke aktiviteter kan vi understøtte med bevilling af hjælpemidler?

·         Metoder til systematisk helhedsvurdering af ”varighed og væsentlighed”, med et lille ”kig” til forvaltnings- og retssikkerhedslov.
Hvad indeholder en helhedsvurdering?

·         Sædvanligt indbo, forbrugsgoder og hjælpemidler.

Hvad er hvad? Hvornår er der ikke egenbetaling på et forbrugsgode? Hvordan forholder vi os til den stigende andel af hjælpemidler i almindelig handel?

·         Frit valg.

Hvordan takles frit valg, så det medfører mindst muligt bureaukrati?

·         Afgørelser og praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen.

Hvordan integreres afgørelserne i sagsbehandlingen?

·         Udviklingen på området.

Du er meget velkommen til at indsende konkrete sager, der har voldt ”kvaler” og som samtidig anses for at være lærerige for alle.

Underviser

Christina Juul, Ergoterapeut, Forfatter til flere bøger om emnet, Greve Kommune.

Tid og sted

KL. 9-16

15. marts 2012, First Hotel Høje Taastrup

28. marts 2012, Vejle Center Hotel

Pris

2.195 kr. plus moms